Noitso er en fintech virksomhed, som hjælper virksomheder med at tage indsigtsfulde beslutninger baseret på data. Vi har udviklet markedsledende værktøjer, som automatiserer beslutningstagning og eliminerer manuel behandling af data.
Du vil komme til at arbejde sammen med 20 entusiastiske kolleger i et miljø med højt tempo og kort afstand fra ide til handling. Vores kontor er lige nu placeret på Teglholmen, København. Vi flytter ind i vores nyrenoverede kontor i Valby i juni 2021.
Som Software Developer er du nytænkende, struktureret og løsningsorienteret. Du trives i en dynamisk mindre virksomhed, hvor du har mulighed for at fordybe dig i udviklingen samtidig med at du er en stærk ‘team player’ og kan samarbejde for at nå frem til effektive resultater i den højeste kvalitet. Du er god til at overholde deadlines og ved hvordan du prioriterer projekter, hvis der skulle opstå hasteopgaver. Du kigger altid efter hvordan processer kan forbedres med fokus på effektivitet.
Rollen kræver også, at du er selvstændig og ansvarsfuld, så du kan følge opgaver fra start til slut. Det er vigtigt, at du er fleksibel og er villig til at løse opgaver på flere kompleksitivitetsniveauer. Du er altid interesseret i at lære og er ikke bleg for at stille spørgsmål.
Vores produkter er komplekse, men du vil være omgivet af nogle af de bedste hjerner i branchen, der vil hjælpe dig på vej til at blive ekspert indenfor området. Der er høj efterspørgsel på vores produkter, og vi ser frem til at du medvirker til at gøre Noitsos softwareprodukter til de bedste i branchen, så de kan levere de bedste løsninger til vores kunder.
Løn er baseret på kvalifikationer, inkl. fornuftig pension og privat sundhedsforsikring. Send dit CV og ansøgning til hr@noitso.dk. Hvis du har nogle spørgsmål omkring stillingen, så kontakt Kirsten Hede på +45 42 95 55 01.
Carlo Chow
Direktør
+45 70 27 58 22